Lækre blåbærmuffins – dem kan man godt blive afhængige af.
Ingredienser
36 stk
Tid i alt: ca 45 min
Arb.tid : 20
450 g smeltet smør
750 g sukker
3 tsk vaniljesukker
12 æg
750 g hvedemel
6 tsk bagepulver
3 knivspids salt
500g frosne eller friske blåbær
150 g mørk chokolade 72%, hakkes
2 øko citroner, reven skal heraf

Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft
- smelt smør forsigtigt i microovn eller i en gryde og lad det køle lidt af
- pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt
- tilsæt det afkølede smør
- sigt mel og bagepulver i dejen og rør/pisk den godt
- tilsæt reven citronskal og den hakkede chokolade
- fyld/ fordel lidt dej i bunden på formene, tilsæt blåbær så de dækker dejen og afslut med dej på toppen. Formene fyldes i alt 2/3 dele.(Husk at lægge et stykke bagepapir på bagepladen, hvis dejen skulle løbe ovenud af formene)
- Bag kagerne i en forvarmet ovn v 175grader varmluft i ca 18-20 minutter. Tjek med en kødnål om de er gennembagte.
- Lad kagerne afkøle på en rist.
Kan fryses!
Velbekomme :o)